Pæleorm

Det står sløjt til med agterpælene i Nordhavnen.

Havnefolket arbejder hårdt med at få kontrol på pælene, som fortæres af pæleormene.
Eks. Ved bro 1 var der 7 knækkede pæle og et kontroltræk knækkede yderligere 14 pæle.
Man har en mindre beholdning på tuja gran pæle og de helt nye pæle er marinetrykimprægnerede. Man må håbe, de holder bedre.

Se på denne lille film (i en ikke for god opløsning) hvor let nogle pæle knækker. I filmen trækkes med ca 25 kilo. – Prøvetrækkene udføres med et træk på 400 kilo.
Bro 2 og bro 3 er ikke helt testede endnu.

Se på dette billede hvordan en pæleorm ser ud. Og det er en pæl fra Nordhavnen. Ole S. prøvede at trække i nogle af ormene, men de “knækkede”, da de var bløde. Han vurderede at den var min 10 – 15 cm lange.

Se også denne beskrivelse af en pæleorm. Det er fra firmaet, der testede vore 346 pæle i 2010:

Pæleorm

Dette afsnit er en kort beskrivelse af pæleormsproblematikken og har ikke til
formål at være en fuld dækkende beskrivelse.
Pæleorm eller på latin Teredo har været kendt for deres skadelige virkninger på træværk siden det 4. århundrede.
Pæleorm har gennem tiderne angrebet både træskibe og andet træværk i saltvand.

Vigtige livsbetingelser for pæleorm er saltindhold ( 9 – 35 0/00) samt vandtemperatur.
Pæleorm fortærer træ ved temperaturer over 5 grader og formerer sig ved temperaturer over 15 grader.

Pæleorm angriber træ i saltvand ved at larverne med strømmen føres hen til træet hvor de sætter sig fast og starter med at gnave sig vej ind i træet.
Indgangshullet er meget lille (0,5 mm) og derfor ikke særlig synlig. Pæleorm gnaver gange (ca. 2,5 mm i diameter) i træet og vokser ved at ernære sig af træet.
I henhold til US Coast Guard kan en pæleorm gnave op til 2 cm om dagen. Gangene kan blive op til 30-60 cm lange, hvilket så også er længden på pæleormen.

Intensiteten i pæleormsangreb har været svingende igennem tiderne.
Angrebene er i øjeblikket (90érne – frem) i den mere intensive ende af skalaen, hvilket vurderes at skyldes højere sommertemperaturer, højere saltindhold, renere havmiljø samt dårligere tømmer/træ.

………..

Ialt noget uhyggelig læsning, og det kan godt forstås, at havnefolket prioriterer opgaven højt, idet der er havneejers ansvar, at pælene er af en sådan beskaffenhed, at et fartøj kan ligge fortøjet på forsvarlig vis. Vi betaler jo for pladserne.

Jørgen A.

(Visited 57 times, 1 visits today)