Bugsering og bjærgning.

Bugsering og bjærgning.

 

Tænk dig godt om, før du agerer slæbebåd.
Bugsering og bjærgning er ifølge Søfartsstyrelsens Kurt Skytte erhvervssejlads. De fleste af os kender Kurt som forfatteren til lærebogen “Søret for fritidssejlere”, så dette faktum er næppe til diskussion.
Formålet med sejladsen er jo hverken sport eller fritid, men at transportere noget gods (en båd) fra et sted til et andet.
Når man således udfører et stykke arbejde, dækker en almindelig lystfartøjsforsikring ikke, med mindre dette tydeligt fremgår af forsikringspolicen. Hvis du begår en fejl, hvorved der sker skader på personer, matriel eller havmiljø, kan du komme i gæld for resten af dit liv. Derfor skal du tænke dig grundigt om, inden du begynder at hale i slæbetrossen.

Bugsering.
Herved forstås, at du transporterer et andet fartøj ved at slæbe eller skubbe det gennem vandet. Du er altså føreren af hele slæbet, og du skal have en særlig forsikring for at udføre dette arbejde. At slæbe en sejlerkammerats båd fra en havn til en anden, kan blive en bekostelig affære hvis du begår en fejl. Lav derfor en klar aftale med begge fartøjers forsikringsselskaber, inden en privat bugsering.
Hvis du kaster dig ud i en privat bugsering, selv om din forsikring ikke dækker, bør du i det mindste sørge for, at få underskrevet en aftale om ansvarsfordelingen mellem parterne, før du haler i slæbetrossen. Hvis nu slæbetrossen springer, eller du af en eller anden grund mister kontrollen, og slæbet forliser eller smadrer andre både i havnen; – hvem skal så betale?

Bjærgning.
Ved “bjærgning” forstås enhver handling, der foretages for at assistere et fartøj, der er forulykket eller stedt i fare. Du har pligt til at redde mennesker i nød, hvis det kan gøres uden at risikere din egen besætning eller fartøj, men bjærgning af havarerede fartøjer, i situationer hvor menneskeliv ikke er i fare, eller hvor faren for menneskeliv ikke er under udvikling, er en opgave for professionelle.
Aftaler om bjærgning indgås almindeligvis ved, at parterne underskriver en bjærgningskontrakt.

En historie fra det virkelige liv.
Citat fra Marsejleren 4 2012: “Assurandør Leif Christensen fra Codan, der i mange år har arbejdet med havne- og fartøjsforsikringer fortæller, at der for nogle år siden skete det, at en lystsejler havde fået hul i fribordet over vandlinjen. En lodsbåd der kom til undsætning fik en slæbetrosse over på lystsejleren. Under bugseringen kom hullet i fribordet under vand, båden tog vand ind og sank. Lystsejlerens forsikring udbetalte i første omgang forsikringssummen til sejleren, men gjorde regres overfor lodseriet, idet man henholdt sig til, at båden ikke ville være sunket, hvis lodsbåden ikke havde trukket i den.”

Tilkald professionel hjælp.
Jeg har forsøgt, at få mit forsikringsselskab til at indføje i policen, at de vil dække, hvis jeg under bugsering eller bjærgning af en anden persons fartøj, begår en fejl, som resulterer i skader på personer, materiel eller havmiljø. Det var helt udelukket.
I den akutte situation (hvor der ikke er menneskeliv i fare, eller en sådan situation kan opstå) vil jeg først og fremmest hjælpe med at sikre, at der ikke udvikler sig en ulykke, f.eks. ved at låne havaristen noget ekstra ankergrej eller en lænsepumpe. Når situationen er sikret, vil jeg hjælpe havaristen med at udføre en nødreparation, låne min påhængsmotor, noget brændstof, skaffe en reservedel, eller hvad der nu skal til, for at han kan blive sejlende igen. Hvis dette ikke lader sig gøre, vil jeg hjælpe med at tilkalde professionel assistance til bugsering eller bjærgning, blive i nærheden til hjælpen kommer frem, og om nødvendigt låne ham et par hundrede kroner til bugseringen, f.eks. i form af et straks-medlemsskab hos DSRS. Den samme hjælp ville jeg være glad for fra dig, hvis du en dag kommer forbi, og det er mig der har problemer.

Glade sejlerhilsner 🙂
Benjamin Kristensen,
DUELIGHEDSKLUBBEN
www.duelighed.dk

(88 besøgende i år, 1 besøgende i dag)