Kære medlemmer af Sejlklubben SNEKKEN Vordingborg
Som I har kunne læse i flere medier den seneste tid, er det lykkedes os at få støtte fra A.P. Møller-fonden på fire millioner kroner, til opførelse af nyt klubhus. Vi ser det som en stor anerkendelse af projektet og vigtigt i udvalgets arbejde med at søge yderligere finansiering. Vi er kommet meget nærmere en realisering af klubbens vision for et nyt klubhus – nemlig at kunne samle alle medlemmer under samme tag, med aktiviteter der tilgodeser og bringer værdi til alle. Udvalget fortsætter arbejdet med finansiering og byggeprojektet som helhed, indenfor det fastsatte mandat, tildelt på den seneste generalforsamling.
Venlig hilsen
Bestyrelsen og Nyt klubhus-udvalg