Vandscootere, jetski og lignende fartøjer

Vandscootere, jetski og lignende fartøjer

Leg på vandet er populært som aldrig før, og ikke mindst i Vordingborg/Storstrømmen.

Men hvordan er reglerne egentlig?

Det ER lovligt at sejle jetski i vordingborgs/Nyråd og hele Storstrømmen, da dette område ikke er et Natura 2000 område.

– Man må gerne sætte vandscooteren i ved havnen.
– Man skal dog være 300 meter fra kysten før man må sejle stærkt
– Ud til 300 meter-grænsen må du kun sejle 5 knob og det skal være vinkelret i forhold til kysten
– Sejlads indenfor 300-meter grænsen må kun foregå på vej ud til, hvor man egentlig gerne må sejle.

Højst tilladte fart i havneområdet “Vordingborg Nordhavn” er 2 knob eller mindste styrefart.

Når du er på vandet, så husk at tage hensyn til andre. Du skal have et vandscooterbevis, og der skal være en gyldig ansvarsforsikring, når du sejler med speedbåd, vandscooter eller lignende fartøjer, og du skal huske at overholde søvejsreglerne.

Syv ting, du skal huske som fører

1.      Du skal medbringe dit vandscooterbevis (som fører af vandscooter)
2.      Sejl ikke nærmere kysten end 300 meter
3.      Max 0,5 promille i blodet
4.      Der skal være rednings- eller svømmevest til alle
5.      Søvejsreglerne gælder også for vandscootere
6.      Overhold lokale sejladsbestemmelser
7.      Du skal medbringe dokumentation for, at forsikringsforholdene er i orden.

Se vedhæftede kort.
Det er ikke lovligt at sejle med vandscooter i det skraveret område. Det vil sige, at man godt må sejle i Storstrømmen.

Hilsen Allan Larsen