Medite III s ”jomfrurejse” - august 2013.

                       Medite III s ”jomfrurejse”  – august 2013.

 

Sådan blev Meditte III en del af vores liv

Ib og Merete, nej, nok mest Merete havde tænkt meget og længtes efter livet på bølgen blå. Ib tænkte mest på al arbejdet ved at have et skib, mest bekymret over kulden forsommer og efterår.

Pludselig var Ditte og Kasper under en ferietur i det sydfynske blevet inspireret til livet på havet, idet mindste sejltur til øerne i det sydfynske øhav.

Søgning på internettet kan føre mangen i uføre. En Bandholm 26  BA S38 var til salg i Linhamm til den nette pris af 30000 – en hurtig beslutning førte til en delebåd. To besigtigelser, så var den båd købt. Noget måtte være galt med båden til den pris. Men ny sejlgardarobe, intet osmose en motor der er ligeså gammel som båden fra 1974, selvstyrer, bådvarmer dog problemer med termostaten, intet ekkolod, defekt brændstofmåler, ingen kompas, og behov for lak og finish. 14 dage efter først møde sejlede Ditte, Ib og Merete båden hjem.

 

Lørdag den 24. august.

Vi aftalte at mødes med Staffan Norten kl 10.30 for at blive introduceret til motor og sejl inden afsejling. Ib havde et kompas i lommen som blev påmonteret, og forsøgte ved hjælp af pejlekompas at sikre at kompasset ikke havde alt for stor misvisning. Sejle helt efter skippers røde tud, turde vi ikke rigtigt. Ditte og Merete gik riggen efter sikrede os at vi havde styr på rebesystem og fald.  Nu var vi klar til at nyde en god sejltur gennem Øresund og over Køge Bugt. Kasper skilte bådstativ ad som også medfulgte i handlen, transporterede det hjem og tog sig af børnene vi andre 3 afsejlede fra Linhamm kl ca 13.00. Havde planlagt at overnatte i Rødvig for at sejle resten af vejen til Vordingborg.

Afg Linnham …… kl 13.30
Ankomst Rødvig kl 20.00
Vejrmelding østlig vind sol 6 – 7 m/sek
Besætning Ditte, Ib og Merete

 

Fin  halvvind og sol for storsejl og krydsfolk, ville ikke lægge ud med større sejl, gik vi under Øresundsbroen og vest om vindmølleparken kurs  ca 210. Sejlede 2 – 3 knobs fart. Krydsede storskibsruten med motor til hjælp, ville ikke ligge og slaske derude.

Ved ca 15.30 tiden kom der en sort sky over os og vinden øgedes hurtigt, søen rejste sig og der kom pres på roret. Vi besluttede at Merete gik op og tog et reb i storsejlet – nu gik det bedre. Ditte sad til rors og det viste sig hurtigt at hun red fint på søerne. Ib holdt udkig og navigerede og Merete passede sejl. Alle tog livliner på. Efter kort tid tog vinden atter til – halvvind. Nu måtte storsejlet ned for at tage presset på roret. Bølgerne så ud til at være fra 2 – 3 m og kom hurtigt efter hinanden, som de jo gør i Køge bugt. Vi red af sted med 7 knob fart alene på krydsfokken og var dybt koncentrerede – alle tænkte, at det var dog det værste vi længe havde prøvet, intet sikkerhedsudstyr eller elektronisk navigationsudstyr, som vores forrige båd var spækket med. Ja, hvad tænker vi på – et lommekompas en gammel Nokia og et papir søkort, nå, det var jo kun en smuttur. Vi  bemærkede hurtigt at skibet lå godt i søen og at fordelingen af opgaver var helt fin. Dittes sejlerfaring som gammel søspejder viste sig at være rigtig brugbar.

Kl ca 20.00 lige inden mørket faldt på kunne vi fra bølgetoppene se masterne i Rødvig havn.  I havneindsejlingen efter  at sejlet var taget ned gik motoren i stå –  havde ikke lige taget højde for   en af den gamle båds finurligheder –  at hvis man tager gassen for meget af – går motoren ud. Ejeren havde dog instrueret os i at” det er sådan den gamle motor har det”. Ingen yderligere panik – den startede som den skulle, alt imens det stadig piskede om ørene på os. Vi fandt hurtig en plads.

Nu var stemningen nærmest euforisk – det gamle skib klarede sig godt, alting holdt og godt sømands skab fra besætningen. Dog lå der pludselig undervejs en pind og endnu én i cockpittet, men ingen havde tid til at tænke på, hvor de kom fra. Det viste sig at lugerne til kahytten var ved at gå fra hinanden – lidt vintersysler til skipperne. En flaske rødvin forsvandt inden vi anede det – en sammenklappet mad, ingen efterspurgte yderligere gastronomiske herligheder, derefter til køjs med forsikring om at vi ikke sejlede nogen steder i morgen. Undertegnede syslede med tanken om at få den transporteret over landjorden det sidste stykke, tanken forblev hemmelig. Havnefogeden oplyste at det blæste 15 m/sek derude.

Ditte og Merete sov kun lidt. Pludselig var  den ene storetå viklet ind i el panelet, ja et og andet er der  vel altid at udbedre om bord.  – Kun skipper sov som en stud, alt imens det stadig blæste.

 

Søndag den 25.august.

Afg Rødvig …… kl 10.00
Ank Vordingborg kl 20.00
Vejr 4 -6 m/sek øst- sydøstlig
Besætning samme

 

Efter at have fået en vejrmelding fra havnekontoret og spejdet udover Køge Bugt, som så helt fredelig ud stak vi af sted igen for storsejl og krydsfok – nu skulle vi da slet ikke have større sejl op.

Fin sejlads indtil vi nåede på højde med Nyord, hvor vinden friskede lidt og vi måtte være blevet uopmærksomme i kendt farvand, fulgte det østre løb – kom for langt vest fra en rød bøje ved Græsøerne – pludselig stod vi der midt i det hele – ned med sejlene, bak med motoren, men nej,  vi stod urokkeligt fast. Ditte skulle forsøge at stage med bådshagen – så røg mobilen i vandet.

Skipper havde da stadig strøm på sin  mobil, så vi kontaktede havnefogeden på Nyord. 20 min senere kom en fisker i en jolle med en stor påhængsmotor. Fik fat i storsejlsfaldet og skuden måtte helt om på siden for at han kunne trække os af grunden.

Nu sejlede vi ind til Nyord for at afregne og sunde os endnu engang, dette var dog for tosset i kendt farvand. Vi kom af med den nette sum af 500 kr i bjærgnings løn –  men vi havde ingen penge –  fiskeren var med på en bankoverførsel, da vi var hjemmehørende i Vordingborg.

Efter en kande kaffe og endnu et par sammenklappede måtte vi tage os sammen til sidste del af turen inden  mørket ville falde på.

Nu var vi knap så kække, så da vi fra farvandsafmærkningen til indsejlingen til Nyord ikke kunne se den næste røde bøje, turde vi ikke alene stole på kompasset og cirklede rundt indtil vi havde fundet bøjen – skulle ikke sidde et eller andet sted een gang til. Derefter gik det for motor resten af vejen, uden yderligere genvordigheder.

Besætningen havde høstet flere erfaringer: Skipper skal have skiftet brilleglas, dårlig til at se bøjer, Merete kunne slet ikke se bøjerne før vi  kunne mærke dem, skal tage briller på. Ditte havde som gammel søspejder slet ikke vist, at der var så mange bøjer at holde styr på – de sejler over alle grunde næsten. Ib følte sig ganske udslidt, følte sig som en 80 årig og konstaterede at han ikke skulle ud på de syv have igen – det ville være fint med sejlads i øhavene.

Trods alt er det en rigtig beslutning, igen at kunne komme på vandet, at en ny generation  kan nyde livet til søs – og  tage på eventyr  på de små øer i de små havne i vores skønne farvand  samt at skipperne kan sysle med lak og skruer og andet vedligeholdelse af skibet.

 

Aftaler om det fælles bådprojekt:

Vi har lavet en alenlang reparations og udstyrsliste som strækker sig over flere år og en ”bådkonto”

 

Sejlerhilsen  Merete Rudolfsen

(14 besøgende i år, 1 besøgende i dag)