En aften i september med de større drenge. – af Jørgen kasserer.

En aften i september med de større drenge. – af Jørgen kasserer.

Her en aften (17.9.)havde Allan (lodsen) og Lars (bilsælgeren) aftalt, at nu skulle de altså nok vise knægtene i ungdomsafdelingen, hvordan man skulle sejle de nye 29´nere.

 

29.1De drog ud på havet fulgt af knægtene (Mads og Nicklas), som øjnede en oplevelse.

Det samme gjorde jeg, som tog opstilling med cameraet.
Allerede på billedet aner man en vis begynderustabilitet, men lad os nu se..

 

29.2

Ak ja, de nåede da næsten ud til den røde kost, før   de måtte i baljen.

Men de fik da rejst jollen igen og sejlede kækt udad, da de ville have noget mere stabil luft. – Jeg mistede dem af syne og gik op på ungdomshusets terrasse for at se, hvad der skete.

Til syne var bare en hvid bund et godt stykke ud, og så måtte jeg ud i en følgebåd og se, om der var behov for en hjælpende hånd.

 

29.3

Her kan man tydelig se, at de to ungdomstrænere ved , man skal op på sværdet for at vende båden op igen, men sejl og mast tynger altså en del.

 

29.4

Det er nok bedst, at vi begge står og tynger på sværdet, så må da der ske noget…

 

29.5

Den skarpsindige har nok set, at man her ved en lidt senere situation, nu prøver at rejse jollen, således at sejlet får fat i vinden og hjælper med at rejse jollen. Ja, man må prøve noget..

 

 

29.6

Ja, jollen blev rejst, lodsen er ombord og Lars kaster sig ind i jollen, da han er klar over, at det er hurtigheden, der gælder her.

 

29.7

Øv, det lykkedes altså ikke, båden krænger igen og lodsen er allerede gået fra borde. Er det bandeord, man kan ane på Lars’s læber?

 

29.8

Lodsen er dukket op igen, og de er vist ved at overveje en ny strategi med den genstridige jolle…

 

29.8.1

Det nye består åbenbart i, at man fordeler sig på hver sin side af jollen og holder fast, så må det da kunne lykkes at holde den på ret køl. Men vi skal også lige op i den.

 

29.9

Så er Allan oppe i jollen, Lars holder balancen, men der er ingen ved roret. Det må gå galt.

 

29.10

Ja, det gjorde det også, men de fik da sejlet et lille stykke. Nu er man ved at ane et mere bistret udtryk i lodsens ansigt. – Ny strategi?

 

29.11

Ud med bovsprydet. De må da stabilisere noget. – Den er næsten oppe.

 

29.12

Sådan. – Vi er sejlet, hvem tar’ roret.- Nu skal den bare ha´

 

29.13

Øh, det smuttede altså. Vi må prøve igen, nu med vinden i snuden.

Det er altså ved at blive lidt trivielt..

 

29.14

Hov, nu er der pludselig flere om jollen. – Knægtene fra ungdomsafdelingen anede, at der kunne være behov for lidt assistance. Nok ikke så tosset, for det kan godt være lidt anstrengende, sådan ned op op flere gange.

 

29.15

Nicklas har fat i roret, Mads stabiliserer, lodsen holder fast og Lars når ikke at komme med, før de er sejlet.

Han må op i følgebåden.

 

29.16

Så er alle glade. Efter et hvil svømmede Allan og Lars ind til havnen. Underligt nok skulle de lige have lidt motion?

Og de yngre, Mads og Nicklas sejlede skuden i havn med et stort smil på munden.

Så kan man mene om opkomlingerne, hvad man vil, men sejle, det kan de altså.

 
(33 besøgende i år, 1 besøgende i dag)