Både i Nordhavnen (i vandet) i vinterperioden

Både i Nordhavnen (i vandet) i vinterperioden.

Vi bringer lige en opfrisker på det forsikringsmæsige i nævnte forbindelse.

Forholdet har været omtalt i ”Pæleormen” forår 2006, se link.

Siden er scannet ind, og med lidt zoom kan du sagtens læse siden.

Vi kan tilføje, at ”Forsikring & Pension” har udgivet en havneliste nr. 32 af 6.september 2018, hvor klassifikationen af samtlige havne er angivet.

Og under Nordhavnen står:

Bro 1-2 og østsiden af bro 3   = klassifikation B

Bro 3 vestsiden og resten af havnen mod vest = Klassifikation A

Kommunebro/strandjægerbro = Klassifikation B

Og det er jo lidt modsigende, idet strandjægerbroen er erstattet af bro 6, og med kommunebroen mener man sikkert den inderste bro, hvor der kun er ca 0,6 meter vand.
Så listen er nok ikke helt ajour.

Vi ved også at f.eks. Pantanius ikke følger denne liste.

Codan, hvor en del af klubbens både er forsikret, angiver havneklassifikation A (eller forudsætter at vore både ligger et sted i havnen hvor der er klassifikation A)

Topdanmark henviser til den nævnte havneliste.

 

Så konklusionen på dette er (som i artiklen fra 2006), at bådejerne selv bør kontakte sit forsikringsselskab og nøje få kontrolleret sin forsikring i forbindelse med havnens klassificering.

 

Der er i nævnte artikel omtalt usikkerhed i forsikringforholdene i forbindelse med brug af mastekranen.

Reglen er den, at er vedkommende, der betjener kranen udpeget/ansat af klubben til dette formål (”virker” for foreningen) dækker vor kollektive ansvarsforsikring for skader i den forbindelse.  – Men der er ingen dækning på genstande der løftes.

Da der i klubben ikke er udpeget/ansat en ”kranmand”, er det – som der også er anført på kranen – på eget ansvar at benytte denne.

/Jørgen Andreasen

 

(46 besøgende i år, 1 besøgende i dag)