Aktivitetsplan / Kalender 2015

Lidt om den kommende sejlsæson 2015, i Sejlklubben Snekken.

 

Kalender 2015

 

Fællestur til Skåningebro i uge 32 – Se her

 

Invitation til Sommerlejr for Optimistjolle og Feva sejlere ”KØS”. –  Se her

 

 

Nu er det tid til at melde dig til sommerens aktiviteter 2015.

Vores klub kan deltage på KØS lejr d. 29. juni- 3. juli, som bliver afviklet ved roklubben i Vordingborg Nordhavn og så har vi i år vores egen weekendtur for alle til Skåningebro på Bogø fra d. 7. august til d. 9. august.

KØS lejr er for B optimist sejlere og opefter. Du skal kunne klare dig selv på vandet og forstå de grundlæggende regler på vandet. Det er en god ide at have sejlet et par år. Her får du så mulighed for at sejle mange timer på vandet og blive trænet af nogle dygtige trænerer. Snak med din træner hvis du er i tvivl om det er noget for dig. Se den vedhæftede invitation.

Skåningebro weekendtur er et arrangement for alle. Vi vurderer om du kan sejle distancen og ellers kan der blive plads i en følgebåd og mulighed for at køre til Bogø. Turen er god for optimistsejlere og de største kan også deltage i andre jolle typer. Se den vedhæftede invitation.

Vil du sejle i sommerferien, kan du altid melde dig til Sommercamps i andre klubber. Dansk Sejlunion har samlet oversigt over de camps, som det er muligt at tilmelde sig. Det kræver at du/i selv kan køre og deltage. Vi stiller ikke som klub op med trænere, men du er velkommen til eventuelt at låne jolle. Se oversigt på www.sejlsport.dk/sommer. Der er bl.a. en lejr i Stege for Optimistsejlere.

Vi har sidste sejlads inden ferien torsdag d. 25. juni, hvor vi traditionen tro skal lave forskellige lege på vandet og spise pølser fra grillen. Sejlads starter igen efter ferien mandag d. 10. august.

For de største, som er interesserede i at sejle 29’er, vil der blive en trænings weekend med en gæste træner Catrine, som har sejlet i Kalvehave og Skælskør.

De voksne onsdagssejlere er også altid interesserede i at få gaster med til Onsdagssejlads. Hvis du har lyst skal du bare møde op kl 18, så hjælper jeg med at finde en god gaste plads.

 

 

(1 besøgende i år, 1 besøgende i dag)